5 FIF: Sådan bli’r I “Generation Y”-ready

De er født mellem ca. år 1980 og 2000. De er den største generation på markedet i øjeblikket og tæller i omegnen af 80 millioner individer på verdensplan. De er den mest veluddannede generation, verden hidtil har set. De drives af ambitioner og succes. De er innovative. Og så har de et globalt perspektiv. Men allervigtigst er det at vide om dem, at “findes det ikke digitalt, så findes det slet ikke”, som det bliver formuleret om dem igen og igen.

Det er naturligvis the Millennials, vi her taler om – også kendt som Generation Y eller kort og godt Gen Y. Ønsker du at kommunikere med dem, og det gør du ret sandsynligt, for de udgør jo en ret vigtig andel af markedet og fremtiden, så må du være klar til dem. Men er du så det?

I denne artikel ridser jeg kort op, hvilke karakteristika generationen har, og dernæst giver jeg dig 5 fif til, hvordan du kan sikre, at du har tænkt generationen ind i retningen på din markedskommunikation. Det er på ingen måde hverken en udtømmende redegørelse for genererationen eller alle de ting, man skal tænke på, når man ønsker at finde sympati hos dem – men det er en begyndelse, som kan sætte nogle tanker og processer i gang ude i de små og mellemstore virksomheder, så tingene kan få lov til at udvikle sig i den rigtige retning, hvis de ikke allerede er i gang.

Gen Y – identitet og brands | Udover at være den største, mest veluddannede generation, globalt og socialt orienteret samt en ambitions- og succesdrevet generation så er Generation Y kendt for deres ønske om at skabe identitet gennem deres forbrugeradfærd. Generationen bruger nemlig brands til at skabe en forlængelse af deres selv, og det betyder slet og ret, at de brands, som de omgiver sig med og ‘forbruger’, bliver en slags forlængelse af og/eller udtryk for deres egen identitet, som de hermed bedre kan vise/skabe/iscenesætte/portrættere i deres egen person. Af den grund er det afgørende, at disse brands lever op til de strenge krav, som generationen stiller, for at kunne overleve blandt dem. Virksomheder, der markedsfører sig over for dem, må således tilpasse deres metoder og inkorporere forandringer i forhold til den hidtidige måde at markedskommunikere på for at fange deres opmærksomhed og bibeholde deres loyalitet. Fordi generationen er vokset op i en verden af muligheder, blandt andet på grund af deres generelt høje uddannelsesniveau, så er de superkritiske og desuden ikke specielt loyale, for hvad der udtrykker deres identitet i dag, keder dem måske i morgen – eller de ønsker at vise en anden side af dem selv. Det kan således som brand være svært at fastholde deres interesse og loyalitet – selvom man gør “alt det rigtige”.

Jeg har gransket generationens kendetegn og formulerer i relation hertil de – for mig at se – 5 vigtigste råd, som kan hjælpe dig til at sikre, at din markedskommunikation er “Generation Y”-sikker. Listen med råd er således ikke udtømmende, men forhåbentlig en løftestang til at komme videre i processen.

GEN Y – FIF #1: VÆR DIGITAL – SKAB RUM TIL CO-CREATION/ COLLABORATIVE MARKETING

Gen Y’erne er først og fremmest digitale – og særdeles teknologi-dygtige. Som virksomhed er I derfor nødt til at være med på de digitale platforme og ‘tænke digitalt’, hvis I skal have en ærlig chance for at finde sympati hos dem. Det gælder også fx som potentiel arbejdsplads. Og her er det altså ikke nok at have en hjemmeside og et e-nyhedsbrev. At være digital set med Gen Y’s øjne handler primært om, at der skal være et rum mellem brand og forbruger, hvor der er plads til, at man kan deltage i skabelsen, og hvor man således kan etablere identifikation mellem brand og individ.

Skabelsen af hvad? – ja, meget naturligt spørgsmål at stille som det næste… Tja, det handler faktisk mest om bare at være medskaber og at indgå i et socialt rum – fordi der er tale om en generation, der er vant til at have en stemme, og som er vant til at blive hørt. Det kan være at co-create indhold til digitale kommunikationskanaler, primært SNS, dvs. social network sites, i form af interaktion som fx kommentarer, likes, mulighed for at dele fotos, tekst, ord, video m.v. Det kan også fx være brugerdreven innovation, hvor de kan produktudvikle sammen med virksomheden. Pointen er, at co-creation (da. ‘med-skabelse’) giver dem mulighed for at blive hørt, for at være sociale, for at have det sjovt og for at udveksle meninger og informationer. De vil være med – og have mulighed for at tage aktivt del i kommunikationen og udviklingen. Og dét at være forbundet og at dele meninger og information er altafgørende for dem – og det betyder samtidig, at de værdsætter andres meninger om brands og produkter højere end noget andet. De er meget optaget af, hvordan andre opfatter dem – så rådet er her: Giv dem mulighed for at folde sig ud, for at være aktive og sociale – og at sætte deres præg på tingene. Ergo: Brug SNS’er, der tillader Gen Y’erne at skabe og udveksle brugergenereret content på kryds og tværs af hinanden.

GEN Y – FIF #2: DON’T PERSUADE

Som en naturlig følge af at være digital, hader Gen Y’erne det, man traditionelt kalder for persuasive marketing, dvs. alle former for markedskommunikaiton, der forsøger at overtale/presse/styre dig til at gøre, købe, mene (…) noget. Det er langt hen ad vejen det, vi også kender som information/ informationsprincippet, hvor vi ikke har budt vores modtagere op til dans ved at inddrage dem og invitere dem til at bidrage til vores forehavende. Traditionelle nyhedsbreve, tv-spots, breve, websites uden 2.0-kvaliteter osv. er således totalt no go, hvis du vil i kontakt med Gen Y’erne. Det fremmer i hvert fald ikke relationen til dem. Gen Y’erne lytter meget hellere til andres meninger, særligt deres venners (se også punkt 5), hvor de finder meget mere troværdighed.

I min generation (X) er vi ret glade for facebook. Det er socialt og digitalt – men har også nogle af de lidt mere afsender- og informationsprincip-orienterede kvaliteter, som vi kender fra før verden blev så digital, som den er i dag. Men Gen Y’erne kan meget bedre li’ fx Instagram. Det skyldes naturligvis, at fx Instagram i højere grad handler om filosofi og æstetik end facebook, hvor der ret hurtigt bliver fokuseret på salg og annoncer = persuasive marketing. Efterhånden er der dog også på Instagram mere og mere content, som består i sponsorerede samarbejder, annoncer osv. – så ja – det handler om at fange og erkende principperne her, for medierne udvikler sig hele tiden. Men bottom line er: Gen Y’erne gider ikke traditionel reklame!

GEN Y – FIF #3: HA’ STYR PÅ JERES VÆRDIER – OG LEV DEM!

Gen Y’erne respekterer groft sagt kun brands, der lever i overensstemmelse med deres værdier – så når værdisættet er produceret, skal det ikke bare ned i skuffen. Det skal leves, hvis det på nogen måde skal have mulighed for at influere på generationen, så de kan skabe identifikation med brandet via dem. En god måde at få værdierne gjort rigtig levende og nemmere at identificere sig med, er ved at bruge fx influencers (se punkt 5).

NB! Gen Y foretrækker grundlæggende brands, der er socialt ansvarlige. Så husk: Det er vigtigt for Gen Y, at de virksomheder, der ‘bejler’ til dem, har taget stilling til og arbejder med dette i et globalt perspektiv. Sådan rigtigt, i virkeligheden. De ønsker at gøre verden til et bedre sted – med green living, bæredygtighed og CSR. De er godt klar over, at Planet Earth har nogle voldsomme udfordringer, og at det bliver deres generation, der skal ‘redde’ den. Derfor ved de også, at de er nødt til at tage stilling og om muligt deltage aktivt.

GEN Y – FIF #4: SKAB EN KOHÆRENT BRAND IDENTITET

Findes der ikke en konsistent, lækker, positiv brand-identitet, som når ud i selv de mørkeste kroge af brandet og dets visuelle udtryk, så vil Gen Y betragte brandet som et brand med lav brand-værdi. Og et sådant interesserer dem ikke. På den måde handler branding over for Gen Y om at skabe en kohærent brand-identitet, som vil medføre et positivt brand-image. Har brandet høj værdi set med deres øjne, så kan de bruge det til at udtrykke deres identitet med – og sker det på en måde, hvor de har succes med det både over for dem selv og over for andre, især deres venner, så vil dette ret sandsynligt medføre en eller anden grad af brand-loyalitet og dermed måske repeat purchase, dvs. genkøb. Vi skal dog her lige huske på, at Gen Y som nævnt ovenfor er en generation, der grundlæggende ikke er specialt brand-loyale – fordi de er vant til at have mange muligheder og samtidig gerne vil kunne udtrykke forskellige sider af dem selv. Det er derfor ikke sikkert, at Hummel er hot i morgen, selvom det er det i dag. Helt grundlæggende er det dog, at hvis kommunikationen ikke stemmer overens med brand-identiteten og det opfattede brand-image, så mister de respekten for brandet. Tingene skal hænge sammen. Derfor: Sørg for, at I har en stærk designmanual, der kommer helt ud i krogene af jeres visuelle identitet – og sørg for at få den implementeret hele vejen rundt. Gør de ting, I gør, ordentligt – ellers er det faktisk bedre at lade være. (Og sådan er det som bekendt med mange ting! :-))

GEN Y – FIF #5: WOM OG INFLUENCER MARKETING

Som berørt perifært ovenfor, så betyder dét, at Gen Y’erne er sociale, bl.a. at andres mening om dem er vigtig. Ikke som sådan fordi de er særligt narcissistiske, men mere fordi det giver kvalitet og troværdighed, når mange synes noget sammen. Det er således fællesskabet, der er med til at afgøre, om noget er godt, lækkert, troværdigt osv. For hvis ‘man’ ikke er vild med det, så må der ligesom være noget ‘galt’ med det. Word of Mouth Marketing, forkortet WOMM, er således et naturligt omdrejningspunkt i Gen Y’ernes hverdag – og må således også afspejles i virksomhedernes kommunikation med dem. Derfor: Sørg for at gøre det muligt for dem at tilkendegive, hvad de synes, og at synliggøre for dem, hvad andre synes – i form af alt fra likes og kommentarer til stjerne-ordninger og polls. WOM er et afgørende redskab til at påvirke brand awareness og købsadfærd hos Gen Y.

Og denne mekanisme går begge veje. Som en naturlig følge heraf kan Gen Y’erne således også rigtig godt li’ at støtte sig til influencers (på fx Instagram), som har skabt en særlig troværdighed – qua deres autenticitet – over for deres publikum i form af en stor skare af følgere. Grunden er, at dét, at andre også synes om personen, er en “blåstempling”, som de støtter sig til. Det er meget værd, at andre uden som sådan at få noget ud af det kan li’ den her person. Derfor lytter man til, hvad vedkommende mener og synes, hvilke produkter, vedkommende anbefaler osv. Dog kan meningen om en person nemt ‘tippe’ fra positiv holdning til negativ holdning, hvis vedkommende fx poster alt for mange ’sponsorerede samarbejder’, ‘annoncer’ osv. I hvert fald er det vigtigt, at man som influenser er meget bevidst om ærligheden i relation til de produkter/services/virksomheder/brands, som man repræsenterer/anbefaler/samarbejder med; man skal stå inde for det – og der skal være sammenhæng mellem brandets værdier og personens værdier – ja, der skal netop være kohærens. Bruger man som virksomhed en eller flere influencers, vil det som udgangspunkt betyde, at vedkommendes navn og image tiltrækker øget opmærksomhed til brandet, fordi han eller hun bruger sin berømmelse til at promote ens produkter/services/virksomhed/brand; vedkommende repræsenterer brandet og kan indirekte portrættere brandets identitet, hvorved Gen Y’erne har meget nemmere ved at identificere sig med det.

 

Lad mig til slut minde dig om en væsentlig ting… At selvom Gen Y er en stor generation, som vi i sandhed skal tænke ind i vores markedskommunikation, så findes der jo altså stadig flere andre generationer, som vi også gerne vil kommunikere med. Derfor: Det er stadig relevant at bruge en bred vifte af medier, når du kommunikerer med dine interessenter – men måske skal vi nu være ENDNU mere skarpe på, hvem vi kommunikerer med hvor – samt hvorfor og hvordan…! Det kan vi fx strukturere lidt bedre ved at arbejde med personaer… Mere herom i en ny artikel, når jeg får den skrevet… 🙂

Rigtig god fornøjelse med Gen Y 😉

 

/mlp

Vil du jule med?

For mig står den altid på masser af arbejde i december, fordi der er rigtig mange forberedelser i relation til strategi, planlægning, julenyhedsbreve og den slags, som jeg skal hjælpe mine kunder med. Men én ting, jeg altid forsøger at nå, er at bage småkager… Ingefærkager og vaniljekranse, som er mine egne favoritter. Her kommer yndlingsopskriften på vaniljekranse, som egentlig er Mette Blomsterbergs – så, Mette – tak for godt content! 🙂

  • 1/2 stk.  vaniljestang
  • 200 g  saltet smør
  • 180 g  sukker
  • 1 stk.  æg
  • 250 g  hvedemel
  • 75 g  mandler

Sådan gør du:

  1. Del vaniljestangen på den lange led, og skrab kornene ud. Mas dem så sammen med lidt af sukkeret med den flade side på en stor kniv, så kornene skilles ad. Blend mandlerne, så der kommer en salgs mandel-mel ud af dem.
  2. Vaniljesukker, sukker og smør i stuetemperatur røres sammen. Rør så ægget i, og tilsæt til sidst mandelmel og hvedemel.
  3. Dejen kommes i en stofsprøjtepose med en stjerne-‘tut’ og sprøjtes straks ud i ringe på bagepapiret.
  4. Bag vaniljekransene ved 200 grader – til de er let gyldne. Afhængigt af din ovn tager det ca. 10-14 minutter. Afkøl de færdigbagte kranse på en bagerist, og opbevar dem i en dåse, et glas med låg, en bonbonniere eller lignende.

Der bliver ca. 35-40 stk. vaniljekranse ud af denne opskrift – og det tager ikke ret lang tid at tilbedrede dem 🙂

Enjoy! 🙂

/mlp

PINTEREST: 8 fif, der (nok) gør din opstart lidt nemmere!

Kender du Pinterest? Det røde logo med formskrift-P’et… Hvis ikke, så kommer der i denne artikel lidt info om mediet samt afslutningsvis 8 praktiske fif til at komme godt i gang med at bruge det.

Lad os begynde med lidt statistik om mediet, baseret på brugere i Danmark. Hvor mange af danskerne er på hvilke sociale medier – her kommer lidt friske tal fra 2017: Facebook 67%, Snapchat 25%, Instagram 24%, LinkedIn 24%, Twitter 10% og Pinterest 9%. Så nej, det er ikke overvældende mange, der bruger Pinterest, sammenlignet med de øvrige, nævnte sociale medier. Men er det vigtigt? Nææ. Ikke nødvendigvis. Det vigtige er, hvad mediet kan bruges til – for måske var det lige noget for dig, din virksomhed – og evt. dine (potentielle) kunder.

En definition Pinterest er kort fortalt et gratis website og/eller en app, som via en brugerprofil giver dig adgang til at gemme og klassificere fotos fra nettet, inkl. egne fotos. Som jeg fortolker navnet, er det sammensat af ‘pin’ og ‘interest’, dvs. noget med at ‘pinne’ (altså sætte en nål i og placere på opslagstavlen) ens ‘interesser’ (naturligvis i overført betydning). Og som bruger af mediet er det netop det, du gør: Du kan nemlig uploade, gemme og organisere fotos (og andre former for content som fx gif’er og små video-bidder) i en slags mappeinddelt bibliotek (pinboards eller opslagstavler), som du helt selv administrerer. Alle de billeder, du falder over (inkl. dine egne), og som på den ene eller anden måde interesserer dig, kan du således få overblik over og katalogisere. Et gemt foto (eller en video eller en gif) kaldes hver især en ‘pin’.

Et visuelt redskab | Jeg er selv blevet ret bidt af Pinterest og sidder tit om aftenen, mens jeg ser tv og ‘pinner’. Jeg arbejder med visuelle udtryk i mit job – ligesom fx arkitekter, møbelbutikker, designere, dekoratører, formningslærere og alle mulige andre kreative fag – og jeg bruger det bl.a. til at samle, gemme og katalogisere idéer til fx grafiske identiteter, flotte visitkort, lækre koncepter, wayfinding architecture osv. – udtryk og materialer, som jeg kan hente inspiration i, når jeg selv sidder i en kreativ proces. Og fordi du selv organiserer dine pins, så skulle det gerne være nemt at finde dem igen.

Jeg bruger også Pinterest privat – på præcis samme måde som arbejdsmæssigt – nemlig som et redskab til at samle og organisere idéer i mapper, som jeg nemt kan gå ind og lade mig inspirere i, når det passer mig. Skal jeg fx have nyt køkken eller ’spice’ mit ældre køkken op (ja, ja, vi har jo forskellige interesseområder! :-)), så hopper jeg ind i min mappe på Pinterest med alle de billeder, jeg har pinnet om køkkener. Dén mappe er fyldt med flotte køkkener, detaljer fra køkkener og idéer til køkkener, som jeg gennem tiden har samlet. Og her kan jeg således hente inspiration til at skabe et nyt køkken  eller ændre atmosfæren i det eksisterende. Jeg har også en mappe, der hedder ‘Food for brain’. Til dette pinboard pinner jeg de citater og livsfilosofiske sætninger og statements, som jeg falder over på mediet – og som der er rigtig mange af. Jeg har altid holdt af flotte billeder i kombi med kloge ord, så lige præcis de her kan jeg godt li’ at ’samle på’. Og sådan kunne jeg blive ved. Jeg har nok ca. 30 forskellige pinboards, og der kommer stadig flere til. Jeg har fx lige oprettet et med flot julepynt! 🙂

Hvordan er Pinterest et socialt medie? | Det sociale ved Pinterest opstår i og med, at du dels kan følge andre og/eller deres pinboards (og gemme deres pins på dine egne pinboards), dels ved at andre kan følge dine pinboards og evt. re-pinne dem til deres pinboards. For mig at se handler Pinterest mere om praktikken i at gemme og organisere fotos – end i at støtte andre eller selv blive støttet/fulgt/fundet. Pinterest handler – i hvert fald for mig – ikke så meget om at præstere en flot profil med smukke billeder, jeg selv har lagt op, men mere om at finde og lagre inspiration. Men det gælder for mig (som forbruger og inspirationssøger). For der er bestemt også mange andre måder at bruge Pinterest på.

BOLIA – et eksempel | Den anden dag modtog jeg et nyhedsbrev fra møbelkæden Bolia (jeg følger rundt regnet en million-milliard virksomheders nyhedsbreve for løbende at finde praktisk inspiration til mit arbejde). Nyhedsbrevet havde emnetitlen “Skal vi være venner?” – og Bolia lister så (med brug af flotte billeder, lækker grafik und alles) alle de sociale kanaler, man kan følge dem på – i nævnte rækkefølge: Instagram, Facebook, Pinterest og Snapchat, Design Blog, Spotify og Soundcloud samt Linkedin – og naturligvis afsluttet med deres hashtag, #NoOneLivesLikeYou. Følger du deres link til Pinterest, kommer du ind på Bolias Pinterest-profil. Her kan du vælge knappen “Følg” i toppen af siden, hvilket betyder, at du ønsker at følge dem i alt her på platformen – på samme måde som du fx følger en restaurant eller FCK på Facebook. Du kan imidlertid også vælge kun at følge udvalgte pinboards, som ligger herunder (hvis de ikke lige gør det, så klik på “Opslagstavler” først”, så får du deres oversigt over opslagstavler frem) – fx “Pretty in Pink” eller “2018 Collection – Return of The 70’s”. Og så kan du ellers slå dig løs og pinne, hvis du finder noget, du kan li’ – samtidig med, at Bolia brander sig over for dig ved at stille smukke billeder osv. til rådighed, som du kan ’slubre’ i, og som måske i sidste ende betyder, at du bare må ud i deres bolighus og finde din næste sofa.

Det hører med til historien her at nævne, at når du følger en person, virksomhed eller opslagstavle på Pinterest, så vil du få disses billeder at se på din startside (= det røde Pinterest-ikon i nederste venstre hjørne). Jeg følger alle mulige personer, virksomheder og opslagstavler – og det er således altid de seneste billeder fra dem, jeg ser, når jeg start Pinterest op. Derudover kan jeg naturligvis søge en masse andet frem via søgefeltet i toppen – og ad den vej bogstavelig talt klikke mig længere og længere ud i billed-cyber, falde over nye billeder, nye virksomheder eller opslagstavler, jeg ønsker at følge osv…

Umiddelbart bruger jeg ikke Pinterest så meget for det decideret sociale aspekt ved mediet. Og så alligevel. For hele det kæmpe hav af billeder, som jeg sidder og pinner i om aftenen, når jeg drikker te i sofaen og har tv’et kørende i baggrunden, er jo grundlæggende et socialt hav af billeder, som andre virkelige personer derude i verden har re-pinnet og/eller selv lagt op. Og når jeg følger pinboards med køkkener, badeværelser, grafisk kunst, arkitektur og cool citater fra folk over hele verden, så får jeg en masse spændende visuel input, som jeg ikke nemt ville falde over andre steder, og som jeg ikke nemt ville kunne gemme – og genfinde.

 

Praktisk fif #1 – SÅDAN SØGER DU | På Pinterest finder du nemt billeder, der omhandler det, du er interesseret i, ved at bruge søgefeltet i toppen. Skriver du fx “scandinavian design”, så vil der fremkomme en masse billeder, som på en eller anden måde er tagget/mærket/beskrevet/har en billedtekst, der er forbundet til netop det søgeord. Du kan nemt scrolle op og ned i billederne, der i øvrigt på langt de fleste emnesøgninger fortsætter i det uendelige.

Praktisk fif #2 – SÅDAN GEMMER DU | Når du finder et billede, du synes om (og hvis du sidder på smartphone eller tablet), så er næste skridt at få gemt det billede i et pinboard (ligesom en mappe på computeren). Hvis du ønsker at blive ude i oversigten over billeder, så holder du en finger på billedet, til der fremkommer tre valgmuligheder, herunder en knappenål. Uden at løfte fingeren glider du op på nålen, til den bliver markeret med rød farve – og så slipper du. Så skifter visningen og leder dig ind, hvor du vælger den opslagstavle, du vil lægge billedet i. Her vælger du så “Opret opslagstavle” og navngiver denne – eller gemmer billedet i en allerede oprettet opslagstavle. Du kan også vælge at klikke ind på billedet, så du kan se det i lidt større format end i oversigten – og så gemme billedet herfra.

Praktisk fif #3 – SNIP VÆK | Ønsker du at komme fra en billedvisning af stort billede tilbage til oversigten, kan du bruge “<” oppe i øverste venstre hjørne. ELLER du kan blot snippe tilbage ved hurtigt at køre en finger fra øverste højre hjørne af billedet mod det nederste venstre hjørne. Det kræver lidt træning, men det finder dine “jeg-er-vant-til-smartphone-og-iPad-fingre” nok ud af ret hurtigt…

Praktisk fif #4 – MERE AF DET, DU ELSKER | Du finder nok også ret hurtigt ud af dette selv, men Pinterest er så smart indrettet, at klikker du ind for at se nærmere på et billede af fx et smukt pyntet juletræ i hvide og sorte farver, så vil der under dette billede komme flere billeder, der minder om dette. Og klikker du på et af dem, så får du mere af dette… Ja, hyperuniversets uendelige dybde gælder selvfølgelig også her… 

Praktisk fif #5 – SE DINE PINS | For at se dine egne pinboards og pins, klikker du på det lille ikon nederst til højre – profil-piktogrammet. Så fremkommer oversigten over dine opslagstavler – og klikker du ind i en af dem, kan du se alle de billeder, du har pinnet til den kategori.

Praktisk fif #6 – OPRET SELV EN PIN | Ønsker du selv at oprette en pin, så gør du følgende: 1) Klik på profil-piktogrammet i nederste højre hjørne, 2) klik på “+” allerøverst til højre, 3) vælg (for eksempel) “Pin > Foto”, 4) tag et billede, eller vælg et billede fra din telefons bibliotek, og vælg hvilken opslagstavle, billedet skal lægges i, 5) tilføj evt. tekst og/eller hashtag, så det vil være nemmere for andre at finde dit billede på en søgning, der har noget med emnet/motivet/følelsen/stedet osv. at gøre.

Praktisk fif #7  – DARK PINS | Ønsker du at have en eller flere af dine pinboards for dig selv (og evt. personer, du giver lov, som du så kan invitere), så benytter du blot muligheden “Hemmelig tavle”, når du opretter tavlen; ønsker du at gøre det senere, går du ind på opslagstavlen, klikker på den lille blyant øverst til venstre og finder samme funktion lidt nede på siden.

Praktisk fif #8 – EKSTERNE PINS | Det kan faktisk også lade sig gøre at finde pins uden for Pinterest – og stadig pinne… Går du fx på BoBedres hjemmeside og klikker ind på en artikel, så vil der nede i bunden af artiklen (på nogle websites er det andre steder) ligge et Pinterest-ikon. Klikker du på det, kommer artiklens billeder frem på en oversigt, som du kan pinne – på præcis den opslagstavle du ønsker. Smart, ik?

 

Der er mange andre funktioner i Pinterest – dem skal du nok lære hen ad vejen. Ellers hjælper jeg gerne dig og din virksomhed videre. Jeg udarbejder også gerne fx en strategi til jer for, hvordan I kan bruge Pinterest i jeres forretning. For Pinterest kan i sandhed være et smukt udstillingsvindue, der kan bidrage positivt til jeres brand image og bundlinje…

Let’s join forces and pin away! 😉

Rigtig god fornøjelse!

 

/mlp

Hvad elsker dine kunder?

Hvad er det, du giver du dine kunder, som de elsker? Og er det måske ligefrem noget, som kun jeres virksomhed kan give dem?

Hos en af mine kunder i rejsebranchen er det content om de destinationer, man kan rejse til, som en af målgrupperne hungrer efter.

Hvad er det, jeg kan opleve?
Hvordan får det mig til at føle?
Hvad kan jeg tage med mig derfra?

Det handler her altså om at levere content om seværdigheder, oplevelser, stemninger, overnatning, mad, spisesteder osv. på de destinationer, man kan rejse til. Og at det er netop det, modtagerne af nyhedsbrevet er vilde med, kan vi se på fx klik- og åbningsraterne.

De følelser, som dette stof åbenbart sætter i gang, er medvirkende til, at målgruppen får lyst til klikke, bestille billetter osv.

Og så er det selvfølgelig det, de skal ha’.
For interaktion er interesse.

Men hvad er det, DINE kunder er vilde med? Find frem til, hvad det er, der aktiverer dem og gør dem glade – og giv dem så meget mere af det….!

Det gi’r trofaste læsere og følgere – og dermed (potentielt) trofaste kunder

/mlp

Er jeres kommunikation gået på ferie?

Langt de fleste af os holder en eller flere ugers ferie om sommeren – ofte ret forskudt af hinanden, for der er meget, der skal gå op i den enkelte familie og i den enkelte virksomhed, når planerne lægges. Husk derfor lige, at selvom du har travlt med at spise rejemadder eller nyde solen på stranden eller i poolkanten, så lever og ånder dine kunder og øvrige interessenter stadig – måske endda med mobilen, laptop’en eller iPad’en i hånden. Jeg har derfor samlet tre fif, du i hvert fald bør huske at tage med i ferieplanerne for firmaets kommunikation – INDEN I lukker ned. De kommer her:

  1. Sørg for autosvar på alle firmaets emails, når folk er væk, herunder eventuelt en anden mail eller et nummer, man kan træffe en alternativ hjælper på. Meld det fx ud i jeres interne nyhedsbrev, eller send en adviserende intern mail rundt, så jeres medarbejdere ikke er tvivl om, hvordan I gør det – og AT I gør det.
  2. Husk også at notere på jeres website, hvornår I holder ferie, så jeres kunder og øvrige interessenter kan orientere sig.
  3. Og endelig: Tilslut autosvar på beskeder på facebook, så folk, der måtte kontakte jer her, også får at vide, hvis og hvornår I er væk – og hvornår de kan forvente svar på henvendelsen. Som altid handler god kommunikation om service og styrkelse af dit brand.

NB! Er I på andre sociale medier, kan det faktisk være rigtig sjovt og underholdende for jeres følgere, hvis de får lov til at være ‘med jer på ferie’ – enten via en af jeres medarbejdere eller via en kundes ‘takeover’. Der skal selvfølgelig lægges en plan for dette, så det content, der formidles, fx på Instagram, er i tråd med jeres overordnede strategi og ikke bliver fx for pjattet eller privat.

Fortsat god sommer! 🙂

/mlp

Gør plads til eventyr og store tanker

Der er ikke noget mere træls end at få forklaret en vittighed… Momentet og timingen er jo det, der gør en joke sjov. Og bliver alt tygget igennem, er magien ligesom forsvundet…

Sådan er det også med for eksempel budskaber og payoffs i kommunikationsmateriale, filmslutninger osv.

I relation til kommunikationsmaterialerne i din virksomhed er det således væsentligt at tænke over, om sætninger og ord kan spares væk, så du derved kan bevare lidt af magien og mystikken i dit materiale.

Det kan nemlig virke kedeligt og ligefrem provokerende på en modtager, hvis alt bliver skåret ud i pap. For ‘tror du virkelig, at jeg er så dum, at jeg skal have det forklaret…???’.

Der er naturligvis masser af situationer, hvor alt SKAL skæres ud i pap, så budskaberne når bedst muligt frem til modtageren. Men drejer det sig om fx om et ordspil i et tv-spot, en annonce eller en overskrift – så overvej, hvordan du bedst kan bevare magien og spændingen, hvis det giver mening i sammenhængen.

Det vil nemlig typisk få din modtager til at blive hængende, til at trække på smilebåndet, til at tænke mere over det, du skrev – og så videre…

God skrivelyst 

/mlp

Perfect is the enemy of the good

Få det nu bare skrevet…. Så retter vi det bagefter 

Nej – det er egentlig ikke, fordi jeg er tilhænger af bare at placere fingerspidserne på tastaturet og så gi’ den fuld gas derudaf uden at have planlagt, hvad der skal stå. Fx når du skal producere content, pressemeddelelser, artikler osv.

Men når først du ved, hvem din målgruppe er, hvad du vil skrive til dine modtagere og hvorfor – og du har styr på strukturen i det – så kast dig ud i det. Lad være med at lade dig bremse af, at det ikke 100% er vinklet eller twistet, som du drømte om.

For det er enerverende bare at sidde og stirre på skærmen, fordi man for eksempel ikke kan finde det helt perfekte anslag. Nogle gange kan det derfor være en god idé bare at gå i gang. Start med den sætning eller det ordbillede, du kan mærke, er det vigtigste. Og hav ovenstående in mente. Så kan du altid rette til, når du har fået ord på skærm.

Enjoy! 

/mlp

Kill your darlings!

Det er ikke længe siden, at jeg var på et kursus for at finde inspiration til at skrive endnu bedre tekster. Det var et superspændende kursus, og jeg fik en masse fif og input til, hvordan man som tekstforfatter kan arbejde med fx emotionelle triggere for at gøre ens læsere meget mere hungrende efter af læse næste og næste og næste sætning. Og til slut at handle på de ting, man gerne vil have dem til at handle på – nemlig for eksempel at købe, klikke, bestille osv.
 

En del af kurset var selvfølgelig også dedikeret til, at vi selv skulle omsætte fif og input til egne tekster, hvor vi skulle bruge nogle af de greb, vi havde fået gennemgået. Og nogle gange sker der bare det, at hjernen staller. Så dér sad jeg – blandt tekstforfattere og andet godtfolk – og havde skrevet en tekst, der skulle gennemgås foran alle – og som bare overhovedet ikke fungerede. Den fungerede på ingen måde til det, den skulle, og det var helt klart en af de tekster, hvor ideen skulle have været aflivet efter kort tid, men hvor jeg befandt mig i et lærings-limbo og derfor ikke var hård nok til tidligt i forløbet bare at sige: Ved du hvad, ML, den her idé holder bare ikke i retten.

Jeg bad derfor kort og godt om, at min tekst fik lov til at dø en stille død i glemslens dybe ocean – og noterede til gengæld dette, som kan være godt for alle os kreative sjæle at huske på: Når det begynder at drille med at få for eksempel en tekst skrevet, og når logikken med ens oprindelige forehavende bare begynder at gå fløjten, så er det måske på tide, at man bare helt dropper idéen og kommer videre i livet. Nogle gange skal man selvfølgelig tillade sig selv at prøve at gå nye veje, eksperimentere med nye metoder og vinkler – men skal du præstere nu og her, så er det sandsynligvis ikke den rigtige fremgangsmåde. Et godt fif kan også være altid at gå sit produkt grundigt igennem – set med ens modtagers øjne. Rager indholdet mig som modtager, eller bliver det bare for mærkeligt…? Hvis du kan svare ja, så drop idéen, afsnittet, sætningen – hvad det nu drejer sig om. Og kom videre…. Med mindre det selvfølgelig er et mål i sig selv, at produktet SKAL være mærkeligt, anderledes eller ‘langhåret’….! 🙂
 
Bottom line er: Kill your darlings. I hvert fald nogle gange. Og især, hvis du har begrænset tid til at levere varen.

Hvordan dufter dit brand?


Hvis dit brand, dine produkter og/eller dit univers har en helt speciel duft, som er værd at skilte med…. så gør det!
 
Sælger du teambuilding til søs, så dufter din service af hav, salt, solcreme og frisk luft – samt grillede bøffer på stranden, når dine gæster går i land. Sælger du biler, dufter dit produkt af læder og ny bil. Sælger du sengetøj og håndklæder, dufter dit produkt af spa, sæbe og lavendel…
 
Brug duftene i ord i dine tekster – og kombiner dine produktbilleder med billeder af de ting, man associerer dit produkt med – også selvom det ikke er noget, du direkte sælger.
 
Ofte er det oplevelsen og følelsen, din kunde køber – så brug det aktivt!
 
Har du muligheden, fx på messer eller i butikker, så eksponer din kunde for duften ved hjælp af fx duftlys, blomster eller lignende.
 
Uhmmm – dufter godt….! 🙂

En ghostwriters bekendelser

Direkte oversat betyder ghostwriter vel noget i retning af ’spøgelsesskriver’ – og hentyder dermed til begrebets iboende transparensproblematik. En ghostwriter er det engelske ord for en person, der skriver bøger, taler, artikler, manuskripter eller blogindlæg for andre – uden at få sit navn nævnt. Synlig i ordene – men usynlig alligevel.

Begrebet er en kendt term i relation til fx politikere og erhvervsledere – der i den forbindelse af og til bliver kritiseret for (eller ‘taget i’) ikke selv at skrive fx deres egne taler og debatindlæg, men derimod lægger navn, stemme og personligt brand til meninger og formuleringer, som er formuleret i andres hjerner. Polemikken om ghostwriting opstår fra tid til anden i dette skisma: At man som læser ikke kan være sikker på, hvis tunge der reelt taler – hvorved der kan sås tvivl om, hvad politikeren, den administrerende direktør, eller hvem det nu måtte være, egentlig mener og står for. Selv. For kan der været ‘gået spin i den’? Kan utilsigtede nuancer være skrevet frem og vægtet unødigt? Kan det være andre personers holdninger, der i stedet kommer til udtryk? Kan man tale andres sag for tydeligt – og hvad gør det ved fx politiske beslutninger? Hvor magtfuld er den bagvedliggende stemme reelt? Gør det politikeren eller erhvervslederen til bugtalerens marionetdukke?

Et eksempel på denne type polemik findes i relation til Anders Fogh Rasmussens nytårstale i 2004, der blev sporet tilbage til Christopher Arzrouni, som på daværende tidspunkt var erhvervsjuridisk chef hos Dansk Industri (i dag særlig rådgiver for finansminister Kristian Jensen). Det kan give næring til konspirationsteorier og (påståede?) fordrejede politiske agendaer, når den slags forekommer. For er man så i lommen på nogen? Mener man reelt det, man mener? Eller gør man det for at tækkes nogen? Og kan (må?) man det, hvis man vil være en troværdig politiker eller erhvervsleder? Er det magtfordrejning? Magtmisbrug? Dårlig moral? Snyd?

Lad mig her understrege: Jeg peger ikke fingre. Overhovedet ikke, endda. Jeg sidder blot ofte i mit daglige virke som kommunikatør for en række virksomheder og erhvervsledere og tænker over det, når jeg skriver for dem. Over hvor vigtigt det er, at jeg forstår min rolle. Som er at formidle en andens budskab – som personen selv kunne have gjort det. Inklusiv stilen, tonen og stemmen hos den, hvis pen, jeg i praksis sidder og fører. Ghostwriter for.

I al beskedenhed er jeg god til at forstå essensen af et budskab, til at vinkle, formulere, arbejde med appelformer, stilistik, struktur osv. Og det er jo også derfor, jeg får lov til at løse den type opgaver. Hver dag, uge, måned, år skriver jeg således et hav af tekster for andre. Gør det mig til – uhhhuhuhuhhhhh – ghostwriter? Og hvad hvis det gør? Hvor går grænsen mellem roller som fx tekstforfatter, taleskriver og ghostwriter? Og er det relevant? I hvert fald kan man sige, at der typisk ikke rejses polemik om afsenderens troværdighed i relation til den første type af skribent. Men hvorfor så i forhold til ghostwriteren? Hvori består det odiøse? For ER der ikke en lidt lyssky eller odiøs aura forbundet med dét at ghostwrite…?

Da jeg researchede lidt på emnet ghostwriting faldt jeg over virksomheder, der lever af at ghostwrite. Typisk i relation til taler, debatindlæg, artikelrækker osv. Og sjovt nok stødte jeg i den forbindelse samtidig flere gange på ord som “diskretion” og “fuld fortrolighed”. Og det forstår jeg godt. Det er jo ofte hot stuff, der skal formidles, ik? Og det er jo ofte en lidt sårbar proces, når fx en politiker eller en erhvervsleder skal skrive en (måske) markant eller kontroversiel tale. Så selvfølgelig må der ikke lækkes fortrolige overvejelser og informationer i processen – hverken før, under eller efter publiceringen. Men samtidig står der lidt mellem linjerne, at det er “lidt snyd” – gør der ikke…? Fordi en erhvervsleder eller politiker egentlig ikke har lyst til at andre ved, at det er en anden, der har skrevet talen eller debatindlægget. Og så bliver det sådan lidt tys-tys… Nogle af de virksomheder, jeg faldt over, udfører også sprogoptimering på fx specialer og afhandlinger. Er dét snyd? Hmmm…. Jeg synes, den er svær. Også i min egenskab af eksaminator og censor på uni, hvor jeg jo hele tiden sidder og læser specialer og andre opgaver – og forventer, at det er Lise eller Mathias, der sidder lige her foran mig til eksamen, som rent faktisk har skrevet (og skal bedømmes på) den opgave, som deres navn står på, selv. Helt selv.

En ghostwriter gør i princippet det samme som en copywriter/ tekstforfatter – men i min optik er ghostwriting mere hængt op på den personlige formidling, den personlige afsender, hvor tekstforfatning også dækker (måske mere informativt orienterede) tekster til nyhedsbreve, pressemeddelelser, annoncer, profilmateriale osv., som ikke rigtig har den der personlige vinkel. Selvom copywriting/ tekstforfatning som begreb eller rolle dækker meget bredt, så handler ghostwriting mere specifikt – set med mine øjne – om at hjælpe en person med at udtrykke præcis det, vedkommende gerne vil sige – men som han eller hun måske ikke selv formår rent formidlingsmæssigt at præstere i ord og billeder. Eller ikke har tid til. Eller overskud til. Eller nærvær nok til.

Og faktisk er jeg vild med at ghostwrite. Det er spændende – og et ærefuldt hverv at få lov til (i et øjeblik) at være nogens stemme. At få lov til at sætte sig ind i, forstå, fortolke og navigere i en andens tanker og idéer. Og dernæst at forme og strukturere disse tanker og idéer til et lækkert produkt. Det er selvsagt af afgørende betydning, at man som ghostwriter har klarsyn og menneskekundskab nok til at få præcis dét frem, som personen ønsker at udtrykke – på en troværdig, relevant og autentisk måde. At få lov til at ghostwrite for nogen er derfor også noget af en tillidssag. Og noget, jeg gør med stolthed – og forvalter med stor loyalitet.

Dybest set handler ghostwriting for mig at se om at give tanker, idéer og holdninger vinger for en person, som kan føle sig stækket og uoplagt i relation til at flyve. Min metier er formidling. At forfatte. At sætte ord (og billeder) på. Det samme er bestemt ikke altid tilfældet for en tough erhvervsleder, en teknisk tænkende ingeniør eller en hardcore finansmand. Men hvis vedkommende giver mig indblik i hans eller hendes måde at tænke og se verden på, forklarer mig, hvad det er, han eller hun vil sige – og til hvem – så kan jeg give disse tanker og idéer en form, som rammer modtagerne lige ‘i førerhuset’ 🙂

Er det snyd? Det syn’s jeg ikke… At give noget eller nogen vinger er ikke det samme som at flyve for dem. Så længe man netop ikke gør det – flyver for dem…

Uhhuuuhuuuuu. Denne artikel skulle vist have været skrevet til Halloween, men nu blev det altså marts….

God weekend! 🙂

/mlp