Hvad elsker dine kunder?

Hvad er det, du giver du dine kunder, som de elsker? Og er det måske ligefrem noget, som kun jeres virksomhed kan give dem?

Hos en af mine kunder i rejsebranchen er det content om de destinationer, man kan rejse til, som en af målgrupperne hungrer efter.

Hvad er det, jeg kan opleve?
Hvordan får det mig til at føle?
Hvad kan jeg tage med mig derfra?

Det handler her altså om at levere content om seværdigheder, oplevelser, stemninger, overnatning, mad, spisesteder osv. på de destinationer, man kan rejse til. Og at det er netop det, modtagerne af nyhedsbrevet er vilde med, kan vi se på fx klik- og åbningsraterne.

De følelser, som dette stof åbenbart sætter i gang, er medvirkende til, at målgruppen får lyst til klikke, bestille billetter osv.

Og så er det selvfølgelig det, de skal ha’.
For interaktion er interesse.

Men hvad er det, DINE kunder er vilde med? Find frem til, hvad det er, der aktiverer dem og gør dem glade – og giv dem så meget mere af det….!

Det gi’r trofaste læsere og følgere – og dermed (potentielt) trofaste kunder

/mlp

Er jeres kommunikation gået på ferie?

Langt de fleste af os holder en eller flere ugers ferie om sommeren – ofte ret forskudt af hinanden, for der er meget, der skal gå op i den enkelte familie og i den enkelte virksomhed, når planerne lægges. Husk derfor lige, at selvom du har travlt med at spise rejemadder eller nyde solen på stranden eller i poolkanten, så lever og ånder dine kunder og øvrige interessenter stadig – måske endda med mobilen, laptop’en eller iPad’en i hånden. Jeg har derfor samlet tre fif, du i hvert fald bør huske at tage med i ferieplanerne for firmaets kommunikation – INDEN I lukker ned. De kommer her:

  1. Sørg for autosvar på alle firmaets emails, når folk er væk, herunder eventuelt en anden mail eller et nummer, man kan træffe en alternativ hjælper på. Meld det fx ud i jeres interne nyhedsbrev, eller send en adviserende intern mail rundt, så jeres medarbejdere ikke er tvivl om, hvordan I gør det – og AT I gør det.
  2. Husk også at notere på jeres website, hvornår I holder ferie, så jeres kunder og øvrige interessenter kan orientere sig.
  3. Og endelig: Tilslut autosvar på beskeder på facebook, så folk, der måtte kontakte jer her, også får at vide, hvis og hvornår I er væk – og hvornår de kan forvente svar på henvendelsen. Som altid handler god kommunikation om service og styrkelse af dit brand.

NB! Er I på andre sociale medier, kan det faktisk være rigtig sjovt og underholdende for jeres følgere, hvis de får lov til at være ‘med jer på ferie’ – enten via en af jeres medarbejdere eller via en kundes ‘takeover’. Der skal selvfølgelig lægges en plan for dette, så det content, der formidles, fx på Instagram, er i tråd med jeres overordnede strategi og ikke bliver fx for pjattet eller privat.

Fortsat god sommer! 🙂

/mlp

Gør plads til eventyr og store tanker

Der er ikke noget mere træls end at få forklaret en vittighed… Momentet og timingen er jo det, der gør en joke sjov. Og bliver alt tygget igennem, er magien ligesom forsvundet…

Sådan er det også med for eksempel budskaber og payoffs i kommunikationsmateriale, filmslutninger osv.

I relation til kommunikationsmaterialerne i din virksomhed er det således væsentligt at tænke over, om sætninger og ord kan spares væk, så du derved kan bevare lidt af magien og mystikken i dit materiale.

Det kan nemlig virke kedeligt og ligefrem provokerende på en modtager, hvis alt bliver skåret ud i pap. For ‘tror du virkelig, at jeg er så dum, at jeg skal have det forklaret…???’.

Der er naturligvis masser af situationer, hvor alt SKAL skæres ud i pap, så budskaberne når bedst muligt frem til modtageren. Men drejer det sig om fx om et ordspil i et tv-spot, en annonce eller en overskrift – så overvej, hvordan du bedst kan bevare magien og spændingen, hvis det giver mening i sammenhængen.

Det vil nemlig typisk få din modtager til at blive hængende, til at trække på smilebåndet, til at tænke mere over det, du skrev – og så videre…

God skrivelyst 

/mlp

Perfect is the enemy of the good

Få det nu bare skrevet…. Så retter vi det bagefter 

Nej – det er egentlig ikke, fordi jeg er tilhænger af bare at placere fingerspidserne på tastaturet og så gi’ den fuld gas derudaf uden at have planlagt, hvad der skal stå. Fx når du skal producere content, pressemeddelelser, artikler osv.

Men når først du ved, hvem din målgruppe er, hvad du vil skrive til dine modtagere og hvorfor – og du har styr på strukturen i det – så kast dig ud i det. Lad være med at lade dig bremse af, at det ikke 100% er vinklet eller twistet, som du drømte om.

For det er enerverende bare at sidde og stirre på skærmen, fordi man for eksempel ikke kan finde det helt perfekte anslag. Nogle gange kan det derfor være en god idé bare at gå i gang. Start med den sætning eller det ordbillede, du kan mærke, er det vigtigste. Og hav ovenstående in mente. Så kan du altid rette til, når du har fået ord på skærm.

Enjoy! 

/mlp

Kill your darlings!

Det er ikke længe siden, at jeg var på et kursus for at finde inspiration til at skrive endnu bedre tekster. Det var et superspændende kursus, og jeg fik en masse fif og input til, hvordan man som tekstforfatter kan arbejde med fx emotionelle triggere for at gøre ens læsere meget mere hungrende efter af læse næste og næste og næste sætning. Og til slut at handle på de ting, man gerne vil have dem til at handle på – nemlig for eksempel at købe, klikke, bestille osv.
 

En del af kurset var selvfølgelig også dedikeret til, at vi selv skulle omsætte fif og input til egne tekster, hvor vi skulle bruge nogle af de greb, vi havde fået gennemgået. Og nogle gange sker der bare det, at hjernen staller. Så dér sad jeg – blandt tekstforfattere og andet godtfolk – og havde skrevet en tekst, der skulle gennemgås foran alle – og som bare overhovedet ikke fungerede. Den fungerede på ingen måde til det, den skulle, og det var helt klart en af de tekster, hvor ideen skulle have været aflivet efter kort tid, men hvor jeg befandt mig i et lærings-limbo og derfor ikke var hård nok til tidligt i forløbet bare at sige: Ved du hvad, ML, den her idé holder bare ikke i retten.

Jeg bad derfor kort og godt om, at min tekst fik lov til at dø en stille død i glemslens dybe ocean – og noterede til gengæld dette, som kan være godt for alle os kreative sjæle at huske på: Når det begynder at drille med at få for eksempel en tekst skrevet, og når logikken med ens oprindelige forehavende bare begynder at gå fløjten, så er det måske på tide, at man bare helt dropper idéen og kommer videre i livet. Nogle gange skal man selvfølgelig tillade sig selv at prøve at gå nye veje, eksperimentere med nye metoder og vinkler – men skal du præstere nu og her, så er det sandsynligvis ikke den rigtige fremgangsmåde. Et godt fif kan også være altid at gå sit produkt grundigt igennem – set med ens modtagers øjne. Rager indholdet mig som modtager, eller bliver det bare for mærkeligt…? Hvis du kan svare ja, så drop idéen, afsnittet, sætningen – hvad det nu drejer sig om. Og kom videre…. Med mindre det selvfølgelig er et mål i sig selv, at produktet SKAL være mærkeligt, anderledes eller ‘langhåret’….! 🙂
 
Bottom line er: Kill your darlings. I hvert fald nogle gange. Og især, hvis du har begrænset tid til at levere varen.

Hvordan dufter dit brand?


Hvis dit brand, dine produkter og/eller dit univers har en helt speciel duft, som er værd at skilte med…. så gør det!
 
Sælger du teambuilding til søs, så dufter din service af hav, salt, solcreme og frisk luft – samt grillede bøffer på stranden, når dine gæster går i land. Sælger du biler, dufter dit produkt af læder og ny bil. Sælger du sengetøj og håndklæder, dufter dit produkt af spa, sæbe og lavendel…
 
Brug duftene i ord i dine tekster – og kombiner dine produktbilleder med billeder af de ting, man associerer dit produkt med – også selvom det ikke er noget, du direkte sælger.
 
Ofte er det oplevelsen og følelsen, din kunde køber – så brug det aktivt!
 
Har du muligheden, fx på messer eller i butikker, så eksponer din kunde for duften ved hjælp af fx duftlys, blomster eller lignende.
 
Uhmmm – dufter godt….! 🙂

En ghostwriters bekendelser

Direkte oversat betyder ghostwriter vel noget i retning af ’spøgelsesskriver’ – og hentyder dermed til begrebets iboende transparensproblematik. En ghostwriter er det engelske ord for en person, der skriver bøger, taler, artikler, manuskripter eller blogindlæg for andre – uden at få sit navn nævnt. Synlig i ordene – men usynlig alligevel.

Begrebet er en kendt term i relation til fx politikere og erhvervsledere – der i den forbindelse af og til bliver kritiseret for (eller ‘taget i’) ikke selv at skrive fx deres egne taler og debatindlæg, men derimod lægger navn, stemme og personligt brand til meninger og formuleringer, som er formuleret i andres hjerner. Polemikken om ghostwriting opstår fra tid til anden i dette skisma: At man som læser ikke kan være sikker på, hvis tunge der reelt taler – hvorved der kan sås tvivl om, hvad politikeren, den administrerende direktør, eller hvem det nu måtte være, egentlig mener og står for. Selv. For kan der været ‘gået spin i den’? Kan utilsigtede nuancer være skrevet frem og vægtet unødigt? Kan det være andre personers holdninger, der i stedet kommer til udtryk? Kan man tale andres sag for tydeligt – og hvad gør det ved fx politiske beslutninger? Hvor magtfuld er den bagvedliggende stemme reelt? Gør det politikeren eller erhvervslederen til bugtalerens marionetdukke?

Et eksempel på denne type polemik findes i relation til Anders Fogh Rasmussens nytårstale i 2004, der blev sporet tilbage til Christopher Arzrouni, som på daværende tidspunkt var erhvervsjuridisk chef hos Dansk Industri (i dag særlig rådgiver for finansminister Kristian Jensen). Det kan give næring til konspirationsteorier og (påståede?) fordrejede politiske agendaer, når den slags forekommer. For er man så i lommen på nogen? Mener man reelt det, man mener? Eller gør man det for at tækkes nogen? Og kan (må?) man det, hvis man vil være en troværdig politiker eller erhvervsleder? Er det magtfordrejning? Magtmisbrug? Dårlig moral? Snyd?

Lad mig her understrege: Jeg peger ikke fingre. Overhovedet ikke, endda. Jeg sidder blot ofte i mit daglige virke som kommunikatør for en række virksomheder og erhvervsledere og tænker over det, når jeg skriver for dem. Over hvor vigtigt det er, at jeg forstår min rolle. Som er at formidle en andens budskab – som personen selv kunne have gjort det. Inklusiv stilen, tonen og stemmen hos den, hvis pen, jeg i praksis sidder og fører. Ghostwriter for.

I al beskedenhed er jeg god til at forstå essensen af et budskab, til at vinkle, formulere, arbejde med appelformer, stilistik, struktur osv. Og det er jo også derfor, jeg får lov til at løse den type opgaver. Hver dag, uge, måned, år skriver jeg således et hav af tekster for andre. Gør det mig til – uhhhuhuhuhhhhh – ghostwriter? Og hvad hvis det gør? Hvor går grænsen mellem roller som fx tekstforfatter, taleskriver og ghostwriter? Og er det relevant? I hvert fald kan man sige, at der typisk ikke rejses polemik om afsenderens troværdighed i relation til den første type af skribent. Men hvorfor så i forhold til ghostwriteren? Hvori består det odiøse? For ER der ikke en lidt lyssky eller odiøs aura forbundet med dét at ghostwrite…?

Da jeg researchede lidt på emnet ghostwriting faldt jeg over virksomheder, der lever af at ghostwrite. Typisk i relation til taler, debatindlæg, artikelrækker osv. Og sjovt nok stødte jeg i den forbindelse samtidig flere gange på ord som “diskretion” og “fuld fortrolighed”. Og det forstår jeg godt. Det er jo ofte hot stuff, der skal formidles, ik? Og det er jo ofte en lidt sårbar proces, når fx en politiker eller en erhvervsleder skal skrive en (måske) markant eller kontroversiel tale. Så selvfølgelig må der ikke lækkes fortrolige overvejelser og informationer i processen – hverken før, under eller efter publiceringen. Men samtidig står der lidt mellem linjerne, at det er “lidt snyd” – gør der ikke…? Fordi en erhvervsleder eller politiker egentlig ikke har lyst til at andre ved, at det er en anden, der har skrevet talen eller debatindlægget. Og så bliver det sådan lidt tys-tys… Nogle af de virksomheder, jeg faldt over, udfører også sprogoptimering på fx specialer og afhandlinger. Er dét snyd? Hmmm…. Jeg synes, den er svær. Også i min egenskab af eksaminator og censor på uni, hvor jeg jo hele tiden sidder og læser specialer og andre opgaver – og forventer, at det er Lise eller Mathias, der sidder lige her foran mig til eksamen, som rent faktisk har skrevet (og skal bedømmes på) den opgave, som deres navn står på, selv. Helt selv.

En ghostwriter gør i princippet det samme som en copywriter/ tekstforfatter – men i min optik er ghostwriting mere hængt op på den personlige formidling, den personlige afsender, hvor tekstforfatning også dækker (måske mere informativt orienterede) tekster til nyhedsbreve, pressemeddelelser, annoncer, profilmateriale osv., som ikke rigtig har den der personlige vinkel. Selvom copywriting/ tekstforfatning som begreb eller rolle dækker meget bredt, så handler ghostwriting mere specifikt – set med mine øjne – om at hjælpe en person med at udtrykke præcis det, vedkommende gerne vil sige – men som han eller hun måske ikke selv formår rent formidlingsmæssigt at præstere i ord og billeder. Eller ikke har tid til. Eller overskud til. Eller nærvær nok til.

Og faktisk er jeg vild med at ghostwrite. Det er spændende – og et ærefuldt hverv at få lov til (i et øjeblik) at være nogens stemme. At få lov til at sætte sig ind i, forstå, fortolke og navigere i en andens tanker og idéer. Og dernæst at forme og strukturere disse tanker og idéer til et lækkert produkt. Det er selvsagt af afgørende betydning, at man som ghostwriter har klarsyn og menneskekundskab nok til at få præcis dét frem, som personen ønsker at udtrykke – på en troværdig, relevant og autentisk måde. At få lov til at ghostwrite for nogen er derfor også noget af en tillidssag. Og noget, jeg gør med stolthed – og forvalter med stor loyalitet.

Dybest set handler ghostwriting for mig at se om at give tanker, idéer og holdninger vinger for en person, som kan føle sig stækket og uoplagt i relation til at flyve. Min metier er formidling. At forfatte. At sætte ord (og billeder) på. Det samme er bestemt ikke altid tilfældet for en tough erhvervsleder, en teknisk tænkende ingeniør eller en hardcore finansmand. Men hvis vedkommende giver mig indblik i hans eller hendes måde at tænke og se verden på, forklarer mig, hvad det er, han eller hun vil sige – og til hvem – så kan jeg give disse tanker og idéer en form, som rammer modtagerne lige ‘i førerhuset’ 🙂

Er det snyd? Det syn’s jeg ikke… At give noget eller nogen vinger er ikke det samme som at flyve for dem. Så længe man netop ikke gør det – flyver for dem…

Uhhuuuhuuuuu. Denne artikel skulle vist have været skrevet til Halloween, men nu blev det altså marts….

God weekend! 🙂

/mlp

Nyhedsbrevet – stærkt content til mange (for få midler)

Jeg elsker nyhedsbreve. Som i E.L.S.K.E.R. Det har jeg gjort i næsten al den tid, jeg har arbejdet med kommunikation og markedsføring i mit professionelle virke. Og kærligheden til mediet/genren/kanalen er kun blevet større med årene. Det være sig trykte og elektroniske nyhedsbreve – interne såvel som eksterne. Årsagen er kort og godt, at nyhedsbrevet byder på så fantastisk mange muligheder for at opbygge en god relation mellem virksomheden(s mennesker) og mennesker ‘derude’; mennesker, som SELV har tilkendegivet, at de ønsker at modtage stof fra den givne afsender (ref. markedsføringenlovens § 6).

Det er klart, at sidstnævnte forpligter. For når folk har haft tillid nok til dig til at tilmelde sig dit nyhedsbrev, så skal du naturligvis også levere varen. Det siger sig selv. Og valutaen for at få en god relation er…. godt content!

Et nyhedsbrev kan kort og godt defineres som en publikation, der udsendes med et vist interval til en gruppe af modtagere (der selv har tilmeldt sig). På mange måder kan omdelte aviser således betragtes som en form for nyhedsbreve, men aviserne danner samtidig deres egen genre ved at have faste indslag som fx kronikker, tv-program, dødsannoncer osv. – som nyhedsbrevet typisk ikke har.

I dagens avancerede mediebillede, hvor multimodal kommunikation kan skabes på et hav af platforme, og hvor man som modtager og/eller medskaber faktisk forventer, at afsenderen mestrer opgaven, der tager de traditionelle kommunikationskanaler typisk farve af udviklingen. Således også nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet forbindes derfor i dag ofte med en type publikation, der også i høj grad fokuserer på 1) det visuelle udtryk i form af fx billeder, lækker grafik og video, 2) på det hyperkommunikative plan i form af links til content på andre platforme samt 3) på det interaktive potentiale i form af konkurrencer, polls osv. Nyhedsbrevet er altså en genre, der trækker på og spiller sammen med et hav af andre platforme, kommunikationsformer og genrer. Det gælder naturligvis i særlig grad nyhedsbrevet i elektronisk form, e-nyhedsbrevet, da mange af de nævnte koblinger teknisk ikke kan lade sig gøre i den mere traditionelle, trykte nyhedsbrevspublikation.

Netop e-nyhedsbrevet har vundet stort indpas i mange virksomheders daglige kommunikations-set-up, da content distribueret pr. e-mail generelt er mere populært end som trykt publikation. En af grundene hertil er de lavere distributionsomkostninger, som også gør det muligt for fx mindre virksomheder og organisationer med begrænsede midler at nå langt ud med deres budskaber og content. Desuden tilbyder e-nyhedsbrevet som nævnt ovenfor netop en form, der gør det muligt at sammensætte et stykke multimodal kommunikation, hvor der kan ’ske en masse’, hvis det er det, man ønsker. Og generelt går tendensen henimod et papirløst samfund, hvorfor den elektroniske version af nyhedsbrevet med tiden nok vil udkonkurrere den trykte. Endelig findes der også en masse udmærkede e-nyhedsbrev-programmer, som gør det nemt for de fleste at opsætte et flot nyhedsbrev i egne eller forudkodede skabeloner, der sikrer et prof udtryk.

Hvad den enkelte virksomhed eller organisation ønsker at opnå med deres nyhedsbrev kan være meget forskelligt. Mange nyhedsbreve fra fx klubber og foreninger anvendes til at formidle information, som letter den fælles kommunikation i dagligdagen, mens andre (mere kommercielle) nyhedsbreve fra fx salgsorganisationer er sat i verden for at skabe meromsætning ved direkte salg med tilbud, fremhævning af produkter osv. Andre igen (og den type, som jeg personligt holder mest af) er de nyhedsbreve, der leverer content, som kan inspirere, underholde og informere modtagerne – så de dermed over tid synes bedre og bedre om afsenderen – nærmest som en god ven, de ved, de altid kan få værdifuld viden fra. Det, som man i fagsprog kunne kalde et relationsfokuseret nyhedsbrev.

I mit virke som ekstern lektion på Aarhus Universitet havde jeg engang en studerende til eksamen i intern kommunikation, som – for at sige det virkelig pænt – ikke var ret godt hjemme i pensum. Jeg valgte derfor at eksaminere ham i de primære kommunikationskanaler, der findes inden for intern kommunikation, herunder personalemødet, MUS-samtaler, intranettet, interne (dark) blogs, personalebladet – og det interne nyhedsbrev. Som folk, der beskæftiger sig professionelt med kommunikation og markedsføring uden tvivl ved, så har alle kommunikationskanaler, interne såvel som eksterne, en strategisk berettigelse, dvs. et formål ‘par excellence’, som de teoretisk set er sat i verden for at løse rent kommunikativt. Da jeg spurgte denne studerende, hvad nyhedsbrevets ypperste formål kunne være, kunne han ikke svare på det. Jeg spurgte på mange måder, omformulerede spørgsmålet osv. Men han nåede aldrig frem til det rigtige svar… Selvom det ligger lige til højrebenet.

For ja, selvfølgelig er det nyheder, der er nyhedsbrevets fornemste og mest grundlæggende opgave; altså at formidle nyheder til en eller flere målgruppe(r), der er interesserede i at modtage nyheder fra netop den afsender, hvis nyhedsbrev de har tilmeldt sig. I hvert fald rent teoretisk. For i praksis og i takt med udviklingen anvendes nyhedsbrevet til SÅ mange andre ting i dag. Det er nemlig en prisbillig, kort, hurtig og direkte vej mellem en virksomhed og dens interessenter.

Med kraftigt belæg i det arbejde, jeg sidder og udfører hver eneste dag for virkelige kunder i virkelige virksomheder og med virkelige kommunikationsbehov, hvilket jeg har gjort de sidste ca. 15 år, så er min pointe, at nyhedsbrevet i dag er mere end et nyhedsbrev. For afhængigt af, hvad dit formål med nyhedsbrevet er, så kan der være uendeligt mange andre elementer, der er relevante og formskabende for netop dit nyhedsbrev. Jeg har nævnt flere af dem ovenfor – her kommer  de sammen med lidt flere elementer…

  • underholdning i form af fx video, billeder og konkurrencer
  • tilbud
  • inspirationsstof
  • historie(r)
  • relationer
  • ambassadør-/ ekspertudtalelser
  • testimonials
  • vox pop
  • gode råd
  • æstetik
  • viden/ indsigt
  • undersøgelser og målinger
  • branding
  • storytelling
  • salg
  • … og meget, meget andet….! (og ofte godt blandet sammen i det enkelte indlæg)

Der er i øvrigt et hav af måder at strikke et nyhedsbrev sammen på. Det kan fx være én lang tekst med en knap med call-2-action i bunden; det kan være det redaktionelle, magasininspirerede nyhedsbrev med masser af indlæg og knapper at trykke på; det kan være det visuelle nyhedsbrev, der fx består af et eller to smukke billeder med link til relevant content/ tilbud eller lignende…. Und so weiter….

Hvis du allerede er nyhedsbrevsudgiver – har du så talt med dit nyhedsbrev i dag?

Her kommer i hvert fald lige 8 vigtige spørgsmål, du (jævnligt) bør stille dig selv om dit nyhedsbrev:

  1. Hvem er kernemodtageren af dit nyhedsbrev – og hvad interesserer vedkommende sig for? (Hvem er din persona?)
  2. Hvad vil du opnå med at udsende dit nyhedsbrev? (kendskab, salg, relation, branding …?)
  3. Hvilke værdier (samt stil og tone) skal dit nyhedsbrev udtrykke? (stemmer disse overens med brandets?)
  4. Hvor langt skal dit nyhedsbrev være – og hvorfor?
  5. Hvor tit skal dit nyhedsbrev udkomme – og hvorfor?
  6. Hvilken type content vil dine modtagere takke dig for at levere?
  7. Hvor kan du ændre fokus fra ‘vi’ til ‘du’ i dine tekster?
  8. Ville du selv gide at læse dit nyhedsbrev? Hvorfor/ hvorfor ikke?

Til sidst – som en lille cookie til dig, der stadig hænger på:

Her kommer et par eksempler på eksterne nyhedsbreve, jeg har produceret:

Har du brug for hjælp med eller inspiration til din virksomheds nyhedsbrev, så giv mig gerne et ring, eller send mig en mail.

/MLP

NB! Dette indlæg handler mest om eksterne nyhedsbreve. Interne nyhedsbreve tager ofte lidt farve af genren personaleblad og bringer således også elementer som fx motivation og ledelse i spil. Det skriver jeg nok også snart en artikel om – så stay tuned… 🙂

Se tingene oppefra – FØR du lander…!

hole-in-the-wall13

Kender du mig, har du arbejdet sammen med mig og/eller er du blevet undervist af mig…?

Så er du nok ikke et sekund i tvivl om, at en af mine absolutte kæpheste rent fagligt er strategi og planlægning. Og det er ikke bare, fordi jeg er underviser på Uni og har ‘læst teoribøgerne’. Det hænger i mindst ligeså høj grad sammen med, at jeg har ca. 15 års erfaring fra det private erhvervsliv, hvor jeg ser, hvad der sker, når virksomhedsledelsen IKKE tager sig tid til – eller nedprioriterer – det årlige arbejde med strategi og planlægning i relation til kommunikation/ markedføring/ PR. Og det sker faktisk oftere, end du måske tror.

“Vi har sgu ikke lige nået det.”

“Altså, vi har jo ikke så meget at have overblik over – er det ikke ligemeget?”

“Vi er ikke så vilde med lange dokumenter, der bare ligger og samler støv i skuffen.”

“Det lyder for akademisk til os – vi er jo bare en flok glade amatører.”

Jeg har hørt dem alle. Tro mig. Men det interessante er, at når jeg sætter ‘pladen i gang’ og fortæller om de mange særdeles gode og relevante grunde til at arbejde “oppefra og ned” (som jeg tror på med liv og sjæl! – det må der ikke herske nogen som helst tvivl om!), så giver det helt ekstremt god mening for de fleste. Det være sig selv den mest uakademiske leder eller virksomhedsejer. For alle kan for eksempel godt se fidusen i at vide, hvad man skal sige, når de ringer fra Google, Krak, lokalavisen eller endnu et webbureau eller endnu en SEO-virksomhed med idéer, produkter og services der lige nu kan fås til den halve pris. Det er SÅ meget nemmere at vide, hvad man vil, så man ved, hvad man i løbet af året skal vælge til og fra, hvad pengene slet og ret skal bruges på. Det kan godt være, at tilbuddene er gode – men hvad hvis de slet ikke understøtter strategien – så kan de jo være nok så billige, men samtidig være penge lige ud ad vinduet… Right?

“Men hvad syn’s du, vi skal gøre hos os for at sælge mere, få flere kunder?”. Det spørgsmål får jeg ofte. Af folk, der ikke kender mig, selvsagt… Og mit svar er det samme: “Det ved jeg ikke endnu.” Og det er den uredigerede sandhed! For inden jeg har sat mig ind i virksomheden og dens målsætninger, målgrupper, budskaber, USP’er, styrker/svagheder, muligheder/trusler, ressourcer osv., så famler jeg jo i blinde i forhold til, hvad der er det rigtige at gøre. Og så ville jeg begå præcis den fejl, jeg her forsøger at plædere for, at man IKKE begår – nemlig at starte med det operationelle arbejde. Og når du står nede i bunden af skoven, så er det dælme svært at se landingsbanen…

Meget naturligt er et af mine mottoer således også følgende: “Always see things from above. Then you land.”

Med andre ord: Start med at få overblik over, hvad det er, du vil med jeres kommunikation. Få styr på målsætninger, retningslinjer, temaer og budskaber, USP’er, behov og værdier hos dine målgrupper, ressourcer, kommunikationsformer og -platforme m.v. – INDEN du giver dig i kast med det egentlige operationelle arbejde. For har man gjort sig de store tanker og kridtet banen op, så er det SÅ meget nemmere at træffe beslutninger og skabe en rød tråd i årets kommunikative og markedsføringsmæssige aktiviteter. Og det bidrager selvsagt til dels en bedre kommunikationsindsats, dels som følge heraf en bedre bundlinje.

“Det virker ikke for os – vi er nødt til at kunne omstille os hele tiden, hvis markedet ændrer sig.”

Yes, det forstår jeg godt. Fuldkommen! Men at man har udarbejdet en strategi og en plan for året, er ikke ensbetydende med, at man ikke kan være fleksibel i forhold til ændrede vilkår, muligheder og tiltag i løbet af året. Selvfølgelig skal man kunne være fleksibel og gribe muligheder, løse udfordringer osv., når de opstår. Pointen er, at har du i store træk fastlagt, hvad du vil, hvordan du vil det, hvor, hvornår og hvorfor du vil det – og med hvis hjælp samt til hvilken pris – så bliver det samlede resultat bedre (meget bedre!), mere gennemtænkt – og derfor mere virkningsfuldt. Og enhver kan jo godt se, at sporadiske brandslukningsløsninger, der er besluttet ad hoc mellem to møder og oveni tre telefonsamtaler (på en dag, hvor bilen i øvrigt ikke ville starte, og hvor kunderne faktisk var lidt sure) bare ikke er ligeså gennemtænkte som dem, man har gjort sig umage med.

Derfor lyder mit råd:

  1. Udarbejd en strategi for jeres kommunikation/ markedsføring/ PR
  2. Omsæt strategien til en årsplan (= kommunikationsplanen; yes, det er et xls-ark med aktiviteter fordelt på uger/ måneder hen over året)
  3. Udfør det operationelle kommunikationsarbejde (skriv opslag til facebook, nyheder til web, pressemeddelelser, salgsbreve, lav interviews og cases, tag billeder og lav flotte foldere…. osv…!)
  4. (tilpas evt. strategi og plan løbende, hvis nødvendigt)
  5. (évaluer på såvel strategi som plan, når året er omme)

… og præcis i dén rækkefølge!

God fornøjelse – og god udsigt! 🙂

/MLP

Content is king!

hole-in-the-wall14

 

I dagens mediebillede taler man ikke længere så meget om genrer og kommunikationskanaler, som man taler om content. Content er blevet redaktionelle kommunikationsfolks omdrejningspunkt i hverdagen, hvor det handler om at skaffe historierne – og dernæst at omdanne dem til content på en, flere eller alle virksomhedens kommunikationsplatforme. Noget content egner sig specielt godt til sociale medier, andet til mere corporate kanaler, mens noget helt tredje stof egner sig bedst til fx nyhedsbreve. Noget egner sig fint til alle platforme. Pointen er her, at ‘et stykke content’ kan twistes og drejes i stil og tone, så det passer til forskellige platforme; det er indholdssiden og dens iboende egenskaber, der er det afgørende, og som skal aktiveres i relation til den enkelte kanal og kommunikationssituation. Forklaring følger!

Content marketing kan nemlig forklares som redaktionel markedskommunikation, hvor værdien ligger i selve det, der kommunikeres – og i den relation, der er resultatet af en vellykket aktivitet mellem afsender og modtager. Nok er afsenderen den oprindelige producent af content, men ofte vil modtageren samtidig være ‘medproducent’ ved at interagere med indholdet ved fx at dele, kommentere, videresende, klikke, deltage eller lignende.

Ved content marketing er det altså indholdet (og dets iboende egenskaber til at aktivere medskabelse og interaktion mellem afsender og modtager), der er i fokus.

Udgangspunktet for content marketing er, at det er attraktivt at levere indhold/ content til ens kunder og potentielle kunder – fordi content genererer mere værdi, interesse, loyalitet, identifikation, interaktion – og dermed salg – end mere traditionelle reklameformer. Primært fordi content har evnen til at fastholde kundens interesse bedre og længere end traditionelle reklameformer. Fordi det simpelt hen er relevant, vedkommende og ‘tænder noget’ i modtageren. Derved skabes der dybere loyalitet over for afsenderen/ brand’et. Dybere involvement. Mere ‘like’. Bedre salg. Og samtidig mere tilfredse kunder – der køber og kommer tilbage.

Målet med content marketing er netop dette involvement og denne loyalitet – at skabe og bevare gode relationer til ens kunder (og potentielle kunder) via stof/ indhold/ content, som – set med målgruppens øjne – anses for at være værdifuldt, relevant og vedkommende – og dermed noget, ‘man gerne vil have’, identificerer sig med og med tiden måske ligefrem ‘bekender’ sig til. Content marketing kan således bruges som redskab til at etablere brand loyalty.

Arbejder du – som jeg gør for mine kunder – strategisk med din kommunikation, vil det være ret naturligt, at du – som en del af dit grundlæggende kommunikationsstrategiske arbejde – fastlægger en contentstrategi for din virksomheds kommunikation, hvor du svarer på spørgsmål som: Hvilke typer indhold vil helt ærligt (!) skabe værdi for mine læsere/ kunder – og samtidig støtte min virksomheds målsætninger? Hvordan involverer jeg mine kunder i retning af at skabe og tilbyde det, de gerne vil have og har brug for? Skal jeg arbejde med video, blogs, cases, kundestatements, sociale medier som fx facebook og Instagram, nyhedsbreve… og – i bekræftende fald – hvorfor? Hvad skal der til, for at jeg selv kan mærke mine budskaber i maven, når jeg hører dem? Find selv på mange flere.

Bottom line er, at content marketing er ekstremt vigtigt og relevant i virksomhedens markedsføring i dag, hvor vi alle er blevet ekstremt kommunikerende og samtidig ekstremt gode til at vurdere budskaber i forhold til troværdighed og prioritere input og muligheder. For muligheder, tilbud og input er der alle steder. Der skal træffes et hav af valg hver eneste dag. Så hvad virker bedst på mig? Hvad ryger gennem nåleøjet, når jeg skal forvalte den tid, jeg bruger på de ting, jeg støder på i min dagligdag? Det er selvsagt det, der er mest værdifuldt for mig, det jeg kan ‘mærke’, det, der tænder noget i mig…

Brug for hjælp med din content-strategi og -planlægning? – og brug for hjælp med at skabe og producere content (content creation)? Så giv lyd. Jeg er her for det samme!

/MLP

NB! Lyst til at læse mere om content marketing? Prøv i bekræftende fald at google begrebet – og Ann Handley, der betragtes som en af ‘guruerne’ inden for feltet. Jeg har selv haft fornøjelsen af at høre hende tale på en content-konference – og det var bestemt lærerigt!